Velkommen til Haderslev Klatreklub

I sommerhalvåret klatrer vi i StreetDome og i vinterhalvåret i Favrdalskolens gymnastiksal og på Tingvejen i Vojens.

Har du lyst til at prøve om klatring er noget for dig, er du meget velkommen til at komme forbi når vi træner. Det er gratis for nye at prøve den første gang. Tjek ALTID vores facebookside, for tidspunkt, inden du tager hjemmefra og du må gerne skrive i kommentarfeltet at du kommer. Vi ses…

https://www.facebook.com/groups/haderslevklatreklub/

Haderslev klatreklub er nok en af landets billigste klatreklubber at være medlem af, med et kontingent på kun 400kr. om året og et familiemedlemskab til 700kr. for alle medlemmer af samme husstand. Hvis man ikke ønsker at betale for mere end 3 måneder af gangen koster det 127kr. pr. kvartal.

Det er fordi vi mener, at kontingentet ikke skal være en hindring for at melde sig ind og familier og studerende også skal have råd til at være medlem.

På den måde skulle der også være råd til, at du kan købe dine egne klatresko og kalkpose.

Du kan melde dig ind på dette link:

http://www.haderslevklatreklub.klub-modul.dk/cms/TeamOverview.aspx

Du skal starte med at oprette en profil og kan derefter melde dig ind.

Som medlem har du blandt andet følgende fordele:

1) Mulighed for at låne klatreudstyr, når du har et K1/toptov sikringsbevis.

2) Mulighed for både at klatre i Streetdome og komme ind i varmen og klatre på Tingvejen 2 i Vojens og på Favrdalskolen i Haderslev

3) Tage sikringskursus (K1 og K2) samt lære klatreteknikker.

4) Få en sjov og udfordrende træning af din krop.

5) 20% rabat på klatreudstyr hos https://www.gubbies.com/

6) 20% rabat til instruktører 10% til medlemmer i https://www.friluftsland.dk/shop/friluftsland-kolding

7) Blive en del af et fællesskab hvor vi hjælper hinanden til at få gode klatreoplevelser,- få mere inspiration her:
http://explorerforlife.mediajungle.dk/2015/04/09/5-grunde-til-at-droppe-fitness-til-fordel-for-klatring/

Generel info:

I Streetdome er klatring i lav højde uden tov men inden for de røde streger tilladt,- også kaldet bouldering, når alle madrasserne ligger på deres rette plads.

Børn er også velkommen til at klatre på boulderingområdet, men hvis de vil klatre i tov, skal de medbringe en voksen der på sigt er indstillet på at tage sikringsbevis.

Lige nu hænger der skilte om ingen klatring uden tilladelse, de henviser til at rebklatring kræver sikringsbevis K1 eller K2 eller at der er en instruktør der styrer aktiviteten.

Facebooksiden er klubbens levende opslagstavle, hvor man kan lave klatreaftaler eller foreslå ture til andre klatresteder.

Med hensyn til klatresteder klatrer vi i sommerhalvåret i Streetdome

Adresse: Christian X's Vej 41, 6100 Haderslev

http://streetdome.dk/streethome/info-admin/faq/abningstider


Om vinteren klatrer vi i Favrdalskolens gymnastiksal (fordi det bliver for koldt i domen og for at prøve nye ruter).

Adresse: Christen Kolds Vej 10, 6100 Haderslev


I løbet af hele året oprettes der klatretider på Haderslev Ungdomsskoles boulderingvæg.

Denne væg er opbygget så klatregrebenes farve passer med sværhedsgraden af ruten.

Adresse: Tingvejen 2, 6500 Vojens


Klubben har instruktører der kan afholde følgende kurser: K1 (toptov) og K2 (føring / 1. mandsklatrer).

Når der er mindst 4 der ønsker et af kurserne, opretter klubben et hold. Det koster 400kr. pr. deltager, som går til køb af nyt udstyr til klubben.

Hvis du vil på kursus så send en mail til: haderslevklatreklub@gmail.com med dit navn og mobilnummer.

Minimumsalder for at få kursusbevis er 15år.

Du kan læse mere om kurserne på dklaf.dk


Arrangementer:

Ved at sende en mail til:

Haderslevklatreklub@gmail.com

Kan man anmode om at booke instruktører og udstyr til klatrearrangementer (via afholder ikke længere rappelling arrangementer, fordi det er ikke det vi brænder for).

Minimumpris er 2.000kr. som dækker leje af Klatresele, reb, rebbremser, låsekarabiner og en instruktør i op til 2 timer.

Yderligere instruktørtimer/udstyrsleje kan tilkøbes for 1000kr./ time pr. Instruktør.

Hvis man er en gruppe på over 12 personer eller ønsker at klatre samtidig på Siloen (med sine 30 meter Jyllands højeste klatrevæg) og inde i domen SKAL der bookes 2 instruktører. Altså bliver minimumprisen 4.000kr. for 2 timer.

Instruktørerne får ikke løn for disse arrangementer, fordi vi bruger pengene til at forny vores udstyr, som der er begrænset levetid på, af hensyn til sikkerheden.

Pengene skal indsættes på klubbens konto: 5386 - 0244764 (Arbejdernes landsbank)

Med angivelse af arrangementets dato, dit navn, mobilnummer og hvis muligt den Instruktør der er lavet aftale med.

Hvis der er nogen spørgsmål efter gennemlæsning af ovenstående kan spørgsmål sendes til:

Haderslevklatreklub@gmail.com husk at opgive dit navn og mobilnummer eller ved at stille dem på vores facebookside.

Med venlig hilsen

Formand: Morten Nielsen +45 31778170 Instruktør 3 & Klippeinstruktør 1 (der giver ret til at afholde multipitch kurser samt alle andre rebaktiviteter der kan udføres i Haderslev).

Næstformand: Jesper Uhd Touray +45 30263236 Instruktør 3